Dansk butik ✓ | Hurtig levering ✓ | Gratis ombytning ✓

Lowa

Filtre
{{value}}
{{product.Title}} {{product.Title}}

Innovation og tradition siden 1923

Lowa er en tysk virksomhed, som blev grundlagt i 1923 af Lorenz Wagner i Jetzendorf nord for München. Navnet stammer fra de to første bogstaver i Wagners fornavn og efternavn; LOrenz WAgner. Lorenz Wagner var en passioneret skomager, og han kunne arbejde i dagevis på hans seneste model. Wagners passion for sko og godt håndværk gjorde, at Lowa kun producerede sko i højeste kvalitet.

Selvom Lowa har haft mange op og nedture siden sin begyndelse, producerer de i dag næsten 3 millioner sko om året, og er en af de førende outdoor fodtøjsbrands i Tyskland, Østrig og Schweiz. Lowa eksporterer deres sko til 75 lande over hele verden.

Lowa nægter at gå på kompromis med deres produkter, derfor fokuserer de på, at skoene passer perfekt, har en høj funktionalitet, et nutidigt design og benytter tekniske innovationer. For dem er det vigtigt, at ens sko og støvler har en lang holdbarhed. Kvaliteten af dit kommende fodtøj er noget af det vigtigste for Lowa. Udover deres høje kvalitet har Lowa fokus på at have flere forskellige former for fodtøj i deres sortiment herunder sko, støvler og vandrestøvler.

Hos Outdoorlife.dk har vi et udvalg af både vandrestøvler og sko til både damer og herrer. De er alle i samme høje kvalitet, og kan klare det danske vejr, klima og terræn. Så mangler du et par gode vandrestøvler, som har en lang holdbarhed, er Lowa det rigtige valg for dig.

 

Høj kvalitet hele vejen

Lowas stræben efter den bedste kvalitet kan ses igennem hele deres design og produktionsproces. De har udviklet sig fra en lille skomager forretning til en global outdoor virksomhed, som sælger deres produkter over hele verden. Lowa er ikke tilfredse med kun at være anden bedst, derfor vil de levere topkvalitetsvarer til deres kunder og nægter at gå på kompromis med kvaliteten. Dette gælder både for deres råmaterialer og deres endelige sko. Lowa ved, at deres kunder forventer den bedste kvalitet fra dem, så det er noget, de stræber efter at kunne bevare. De materialer, som Lowa bruger i deres sko og vandrestøvler, er af bedste kvalitet, som opfylder deres krav angående blandt andet udeblivelsen af skadelige kemikalier. Lowa holder især øje med det læder, de bruger. Læder er et naturligt produkt, som danner basis for mange af deres vandrestøvler og sko, så det er vigtigt, at dette materiale holder kvaliteten og deres krav. Alle andre materialer, som de bruger i produktionen af deres fodtøj, skal opfylde samme høje krav.

Lowa og deres kunder har den samme passion til fælles; at være i naturen. Det er denne passion, som inspirerer Lowa og er med til at skabe nye og bedre sko, som er komfortable, sidder godt på foden og er sikre. Lowa vil gerne hjælpe alle med at yde deres bedste udenfor, hvilket er grunden til, at de altid optimerer deres sko og støvler, både det tekniske og deres design og stil. Lowa har flere atleter som samarbejdspartnere. På den måde kan de få testet deres fodtøj i forskellige ekstreme forhold, hvilket Lowa vægter højt. Deres fodtøj har været på mange bjergbestigninger, hvor det er vigtigt, at kvaliteten er helt i top. Lowa involverer atleter og outdoormennesker direkte i deres design og produktionsfaser, hvilket gør, at deres fodtøj kan blive endnu bedre.

 

Pleje af sko og vandrestøvler

Lowas fodtøj er kendt for høj kvalitet, robusthed og holdbarhed. Sko af høj kvalitet, og som har en lang holdbarhed, skal stadig plejes for at kunne yde optimalt. Det er vigtigt at passe på og pleje sine sko og støvler for, at de forbliver behagelige og opretholder deres vandtæthed. Regelmæssig pleje er derfor nødvendig. Da mange af Lowas sko og støvler er lavet i læder, er det vigtigt, at de bliver plejet, da læder kan tørre ud, sprække og miste åndbarheden. Det er ikke nødvendigt at gøre noget ved dine nye Lowa sko og støvler, men regelmæssig pleje er nødvendigt, skoene og støvlerne kan holde længere og performe optimalt.

En god pleje af dit fodtøj starter med, at du fjerner snørebånd fra skoene, så du kan komme til alle overflader. Fjern også indersålen så den kan lufte ud. Dette er vigtigt, da der kan samle sig fugt og bakterier efter lange gåture. Børst herefter dit fodtøj med en blød børste, så du fjerner løst snavs. Du kan nu rengøre med en børste og varmt vand. Hold skoen væk fra vandet, da skoen nu er ubeskyttet og kan suge vand til sig. Hvis skoen er meget beskidt, skal du bruge et rengøringsmiddel specielt til fodtøj.

Herefter skal du give dem imprægnering, så de kan blive vandtætte igen. Dine sko skal være let fugtige, når du giver dem et beskyttende lag med en imprægnerings spray. Grunden til dette er, at porerne i fugtigt læder er åbne, og dine sko kan derfor bedre absorbere imprægneringen. Dette gør dine sko vandtætte igen. Imprægneringen yder sit bedste efter 24 timer, og det er nødvendigt med regelmæssig imprægnering for, at de forbliver vandtætte. Stil dine sko til tørre. Husk ikke at stille dine sko op af et varmeelement, som en radiator, da det kan ødelægge læderet.

Hvis det er nødvendigt, kan du nu bruge et læderplejemiddel. Brug en blød børste til at fordele cremen ensartet, og lad dine sko tørre helt inden du tager dem i brug.

Hvis du har nogen spørgsmål angående pleje af dine sko og støvler, vores sortiment eller et helt tredje spørgsmål, kan du kontakte os på 75 89 00 00 eller customerservice@ostjysk.com.

 

newsletter-img

FØLG OS PÅ INSTAGRAM