Dansk butik ✓ | Hurtig levering ✓ | Gratis ombytning ✓

Deerhunter

Filtre
{{value}}
{{product.Title}} {{product.Title}}

Familieejet virksomhed med passion for naturen

Deerhunter er en dansk familieejet virksomhed, som i 1985, med familien Engel bag roret, startede med at producere tøj til friluftsmennesker. Familien Engels store erfaring indenfor produktion af funktionelt tøj har gjort, at Deerhunter i dag er kendt blandt mange, som nyder udendørslivet. For udendørsentusiasten er det vigtigt, at ens tøj både er vindtæt, vandtæt og åndbart for, at man kan få den bedst mulige oplevelse i naturen. De udvikler, designer og tester deres tøj i forhold til forskellige klimaer, produkternes slidstyrke og dets brugsfunktion, så brugeren får den bedste kvalitet af outdoortøj.

Deres tøj er slidstærkt og funktionelt til en konkurrencedygtig pris, og bliver i dag forhandlet i mere end 40 lande på verdensplan. Deres udvalg er ikke længere kun til mænd, men siden 2018 har de også designet og produceret kollektioner til damer. Deerhunter producerer tøj til alle vejrforhold, så uanset om du mangler en jakke, et par bukser, en fleece trøje eller en skjorte, kan du få det. På Outdoorlife.dk har vi et stort udvalg af tøj fra Deerhunter, så du kan altid finde noget, som passer dig og dit behov.

 

Hold dig varm og tør med Deerhunters jakker og 3 lags guiden

Deerhunter går meget op i at holde dig varm og tør, når du er ude i naturen uanset vind og vejr. Derfor har de lavet en lag-på-lag guide, som forklarer de tre lag af tøj, som er vigtige, hvis du bruger meget tid udenfor. Hvis du først er blevet våd, kan der være rigtig svært at holde varmen især på kolde eller vindblæste dage. Det er derfor vigtigt at overveje, hvilket noget tøj du har behov for herunder undertøj, skjorter, vest, fleece og jakke, som alle kan gøre din naturoplevelse endnu bedre og mere behagelig.

Deres tre lag, inderlag, mellemlag og skallag, fortæller, hvad der er nødvendigt, når du er udenfor i længere perioder for at kunne holde varmen og forblive tør. I forhold til det inderste lag er det nødvendigt med noget undertøj, som er beregnet til enten høj eller lav aktivitet afhængigt af, hvad dit behov er. Ved høj aktivitet er merinould det bedste valg, hvis det er koldt udenfor, ellers vil kunststof være et ideelt valg. Ved lav aktivitet er bomuld det oplagte valg uanset vejret. Laget udenover det inderste lag, mellemlaget, er fleece det mest oplagte valg af trøjer uanset temperaturen. Er det varmere i vejret kan en skjorte også være en god idé i stedet for den varmere fleece. Det yderste lag er det vigtigste, især hvis vejret er vådt, koldt eller blæsende. Her er det vigtigt at vælge en jakke, som er vandtæt, vindtæt og åndbar. Dette vil gøre din tid udenfor mere komfortabel.

Hvis du følger denne flerlags guide, vil du med større sandsynlighed kunne forblive tør på kolde, våde dage. Er det en varm sommerdag, kan du selvfølgelig undlade jakken og nøjes med en fleece jakke.

Deerhunter jakker og bukser til outdoormennesker

Du kender måske Deerhunter som et mærke af tøj designet til jægere. Det er dog ikke kun dem, som går på jagt, som vil kunne få meget ud af dette mærke. Deerhunter er god kvalitet til en yderst fornuftig pris, som alle kan benytte, hvis de opholder sig udenfor. Hvis du har brug for en jakke eller et par bukser, som skal kunne holde dig varm og tør, har Deerhunter produkter i forskellige prisklasser, som vil kunne dække dit behov. Hvis din tur udenfor indebærer fysisk aktivitet, er det vigtigt, at din jakke og bukser er åndbare, og ikke blot vind- og vandtætte.

Dette opnås hos Deerhunter, da flere af deres produkter bruger Deer-Tex membran, som er 100% vandtæt, vindtæt og åndbart. Denne membran gør, at du kan forblive tør selv i ekstreme vejrforhold. Sammen med membranen har Deerhunters jakker ofte tapede sømme. Dette gør, at de små huler fra syningerne bliver tapet, ofte på indersiden, så de ikke lukker vand ind. På grund af Deer-Tex membranen er jakken stadig åndbar. Deerhunter har i dag både bukser og jakker til herrer og damer. De har samtidig også skjorter, veste, regntøj, fleece overtøj, undertøj samt huer og handsker. Ved at købe Deerhunter kan du derfor få hele pakken, hvad angår tøj til din næste tur i naturen.

Den perfekte skjorte med tilhørende vest

Deerhunter står bag nogle af markedets mest populære jagtskjorter. Disse skjorter er ikke kun kendt for deres høje kvalitet, men også for deres evne til at imødekomme jægeres behov under forskellige forhold. Deres kvalitet og slidstyrke gør dem til pålidelige følgesvende under lange dage i naturen. Uanset om du bevæger dig gennem tæt skov eller står stille i timevis, kan du regne med, at disse skjorter holder til det.

Når det kommer til funktionalitet og komfort, skuffer Deerhunter ikke. Deres skjorter er designet med jægerens bevægelsesfrihed i tankerne, så du kan fokusere på jagten uden at blive hæmmet af dit tøj. Med smarte funktioner som ekstra lommer til udstyr og støjsvage materialer kan du bevæge dig lydløst gennem terrænet. Selvom funktionalitet er afgørende, går de ikke på kompromis med stil. Deres skjorter har et stilfuldt udseende, der gør dem velegnede til både jagt og fritid. Med forskellige farver og mønstre kan du finde en skjorte, der passer til din personlige stil.

En vest fra Deerhunter, der passer til sæsonen

Udover deres skjorter tilbyder de også et udvalg af praktisk og stilfuldt overtøj. Et fremragende eksempel er deres Heat vatterede vest, der er skabt til at holde dig varm og komfortabel under selv de koldeste forhold. Deerhunter har investeret tid og ressourcer i at udvikle deres Heat vatterede vest, og resultatet taler for sig selv. Denne vest er designet med fokus på materialer, design og tekstilteknologi for at sikre den optimale oplevelse for jægeren. Med et intelligent varmesystem kan du justere varmeintensiteten efter behov, så du altid er behageligt varm.

En heat vest over skjorten - praktisk brugervenlighed

Deerhunters Heat vatterede vest er ikke kun varm og komfortabel, den er også utrolig praktisk i brug. Med en let tilgængelig ON/OFF-knap og en indbygget LED-indikator kan du nemt styre varmen, mens du er på jagt. Og når vesten trænger til en opfriskning, kan du nemt fjerne batteriet og maskinvaske den uden besvær.

Du kan se vores store udvalg af tøj fra Deerhunter på vores hjemmeside, Outdoorlife.dk. Du kan derfor trygt læne dig tilbage i sofaen og bestille dine vare, så pakker og leverer vi dine varer hjem til dig eller til en pakkeshop. Har du nogen spørgsmål angående vores sortiment af beklædning eller andre spørgsmål, så er du altid velkommen til at ringe på 75 89 00 00 eller sende os en mail på customerservice@ostjysk.com. Vi er klar til at hjælpe dig med at finde den helt rigtige vest, jakke, bukser eller andet, som dække dit behov.

newsletter-img

FØLG OS PÅ INSTAGRAM